Her på siden kan du købe et udvalg af mine mest populære opskrifter. Der vil løbende komme nye til. Jeg arbejder lige nu på at udgive min første bog. Bogen kommer til at indeholde alle mine populærere opskrifter på  koldhævede boller.

Velkommen til mit univers

I min webshop kan du købe et udvalg af mine opskrifter.  Alle opskrifter er udviklet af mig. De har en lille pris, men en stor betydning for mig.

Når du har købt en opskrift her i min webshop, vil du modtage et link hvor du kan downloade opskriften. Husk at gemme opskriften på din telefon, tablet eller din computer. Opskriften er også lige til at printe ud og gemme i en mappe. 

Har du spørgsmål inden du køber en opskrift så skriv endelig til mig. Jeg kan kontaktes på webshop@mariannebjerring.dk

Velkommen til min webshop 

Hvem er jeg 

Hej kære læsere!

Jeg er så glad for, at I kigger forbi mit lille hjørne af internettet. Her i mit univers handler alt om at sprede glæde og inspiration.


En af mine store passioner er bagning, og jeg elsker at udvikle nemme opskrifter, som alle kan følge. Særligt brød og kager har en særlig plads i mit hjerte. Uanset om du er nybegynder eller en erfaren bager, så vil du finde opskrifter her, som er tilgængelige og tilpasset alle niveauer. Der er intet som duften af nybagt brød, og jeg glæder mig til at dele mine bedste tips med jer!

Jeg har også en stor interesse for mode, og deler flittigt ud af styling tips og viser de nyeste trend inden for plussize fashion. 


Mit hjem ligger på et charmerende, nedlagt landbrug nær Fredericia, hvor min mand Carsten, vores 14-årige søn Anton og vores hund Pepsi holder til. I vil komme med os ud i haven, når vi arbejder, eller når vi pynter op til jul. Hverdagen er fyldt med små øjeblikke, som jeg glæder mig til at dele med jer.


Jeg har også en baggrund som pædagog, hvilket har ført mig til mit nuværende job som madkundskabsunderviser to dage om ugen. At formidle min passion for madlavning og bagning til andre er en gave, jeg sætter stor pris på.


En skelsættende oplevelse for mig var, da jeg deltog i Den Store Bagedyst i 2018. Det gav mig en ny tro på mig selv og modet til at stå ved, hvem jeg er. Jeg håber, at jeg kan inspirere jer til også at tro på jer selv!

Tak fordi I er her. Jeg ser frem til at dele mange flere opskrifter, modeinspirationer og glimt af hverdagen med jer. Så hop ind på marianne.bjerring på instagram og følg med.


Kram fra 

Marianne Bjerring 

Besøg min Instagram konto lige her 

Kontakt mig

Mail: webshop@mariannebjerring.dk